World Translation A/S er for alvor klar til at erobre det tyske marked

Stefan Weniger,
Senior Business Development Manager

Siden World Translation A/S i 2005 blev grundlagt af Ib Brandt Jørgensen, har virksomheden været i konstant vækst. World Translation har i over 12 år været leverandør af oversættelser og andre sprogydelser for eksportvirksomheder verden rundt. I kraft af World Translations vækststrategi frem mod 2020 tror virksomheden på, at næste skridt er at udvide deres tilstedeværelse i Tyskland. At 60% af World Translations omsætning stammer fra Tyskland, viser at virksomheden allerede har et godt tag i det tyske marked.

Som et led i vækststrategien ansatte World Translation d. 1. marts 2018, Stefan Weniger som Senior Business Development Manager. Stefans primære fokus vil være på DACH-regionen, og han vil derfor have fast base i Sydtyskland, så han altid kan stå til rådighed for nye og eksisterende tyske kunder.
Stefan har mere end 15 års erfaring med B2B-salg og forretningsudvikling, samtidig med at han også har erfaring fra oversættelsesbranchen. Stefan er yderst kundeorienteret og dedikeret til at levere den bedste kundeservice og rådgivning til virksomheder om deres sprogbehov.

Vi ser det som et naturligt skridt at være mere tilstede i Tyskland. Ikke bare for at komme tættere på nye potentielle kunder, men også for at komme tættere på vores eksisterende kunder. Vi har mange kunder i Tyskland, og det betyder meget for os, at kunne være fysisk tæt på dem“, siger Ib Brandt Jørgensen, CEO World Translation.

World Translation leverer oversættelser i høj kvalitet, og virksomheden ved, hvilke kompetencer der skal til for at kunne understøtte tyske eksportvirksomheders behov.

Vi har mere end 12 års erfaring med at levere oversættelser til tyske eksportvirksomheder, og derfor ved vi, at vi har kompetencerne, den fornødne viden og den rette portefølje af ydelser, til at kunne levere sprogydelser i høj kvalitet til tyske eksportvirksomheder“, fortæller Ib Brandt Jørgensen, CEO World Translation.

At World Translation har de kompetencer der skal til, beviste virksomheden også i 2017, hvor de vandt udbuddet på sprogydelser for verdens tredjestørste gaffeltruckproducent. World Translation er leverandør på al oversættelse, DTP, korrekturlæsning, speak, terminologarbejde samt rådgivning og håndterer mere end 100 sprogkombinationer for gaffeltruckproducenten. World Translation er ikke blot i stand til at håndtere oversættelse og andre sprogydelser for små og mellemstore virksomheder, men også for helt store globale virksomheder.
Læs mere om da World Translation vandt udbuddet.

Vi byder Stefan Weniger velkommen til vores team, og vi glæder os til sammen at hjælpe eksportvirksomheder med at nedbryde sprogbarrierer over hele verden.
Læs mere om World Translations ydelser.

FØLG OS PÅ LINKEDIN