KVALITETSTJEK AF HJEMMESIDE OG INTEGRATION MED WORDPRESS

CASE STORY: VIEMOSE DGS

Scenarie: Hvordan er kvaliteten af hjemmesiden egentlig?

Viemose DGS udvikler og fremstiller produkter, processer og teknologier til væksthusindustrien og er den største producent heraf i Skandinavien. Virksomheden eksporterer væksthuse og deres automatiserede væksthus-produktionssystem til Rusland, USA og hele Europa.

Viemose DGS kom til World Translation med en eksisterende hjemmeside på flere sprog. Virksomheden var dog i tvivl om kvaliteten af indholdet på de forskellige sprog, og om hvorvidt indholdet var ens på tværs af sprogvarianterne af hjemmesiden.

Behov: Kvalitetstjek og automatisering af oversættelsesprocessen

Hos Viemose DGS fyldte en tanke meget i bevidstheden: er hjemmesidens tekster svingende i indhold og i kvalitet på tværs af sprogene? Det skulle undersøges!

Derfor blev første skridt i samarbejdet med World Translation at foretage et overordnet kvalitetstjek af hjemmesiden med specialiserede sprogeksperter. På baggrund deraf vurderede Viemose DGS i dialog med World Translation, om det var aktuelt at justere de eksisterende sprogversioner, eller om det var nødvendigt at oversætte indholdet fra virksomhedens primære sprog på ny.

Samtidig efterspurgte Viemose DGS en model for større grad af automatisering af hjemmesideoversættelse. Da Viemose DGS’ hjemmeside er bygget op i WordPress, kunne en af World Translations connectorer tages i brug.

Læs mere om World Translations integration med WordPress her.

Løsning: Nye oversættelser og integration via WPML

Det indledende kvalitetstjek af Viemose DGS’ hjemmeside viste, at indholdet reelt var forskelligt fra sprog til sprog og at kvaliteten svingede betydeligt på tværs af sprogene. På nogle sprog var teksterne oversat meget direkte fra det engelske kildesprog. Dette har stor indflydelse på, hvor flydende og naturlig oversættelsen er at læse. På andre sprog var indholdet decideret forskelligt fra (og ældre end) den engelske variant.

Konklusionen på kvalitetstjekket blev, at det var nødvendigt at oversætte virksomhedens kildetekster på ny. World Translation håndplukkede de bedst egnede oversættere med ekspertise indenfor SEO-oversættelse kombineret med erfaringer med Viemose DGS’ branche.

Bruger du ikke WordPress?

Så er det godt, at vi har et bredt udvalg af connectorer til andre systemer også – f.eks. Sitecore, Salesforce, Episerver, GoogleDrive og mange flere.

Læs mere her.

World Translation vil være din sparringspartner

Hos World Translation vil vi ikke bare være et oversættelsesbureau. Vores målsætning er, at vi vil være en sparringspartner for vores kunder, så de får den bedste oversættelsesproces.

Også interessant for dig?