I takt med at vores kundegrupper vokser, og vores ekspertområder bliver flere, er vi altid på udkig efter nye talenter til vores globale netværk af oversættere.
Så er du knivskarp til at oversætte fra et eller flere sprog til dit modersmål, hører vi meget gerne fra dig.
Kvalitetsoversættelse kræver kvalitetsoversættere
For at være oversætter hos os skal du kunne levere oversættelser af meget høj kvalitet. Det betyder blandt andet, at dine oversættelser skal være korrekte med hensyn til sprog, stil og terminologi, og at du kan skrive tekster, hvor brugen af udtryk, termer og forkortelser er ensartet.
For at sikre, at alle vores oversættere kan levere tekster, som lever op til vores høje standarder, har vi en række krav, som du skal opfylde for at blive oversætter hos os.
For at blive oversætter hos os skal du:
Have en anerkendt uddannelse inden for oversættelse
eller
have en anden videregående uddannelse + 2 års dokumenteret fuldtidsbeskæftigelse med oversættelse
eller
have 5 års fuldtidsbeskæftigelse med oversættelse.
Mød en oversætter
“World Translation er den familie, jeg selv har valgt. Jeg er meget glad for at kunne sige, at jeg arbejder sammen med de bedste mennesker.
World Translation huser en meget positiv og inkluderende arbejdskultur med engagerede, professionelle mennesker, dedikation til kunder og freelancere og støttende, dejlige individer.
World Translation deler mine kerneværdier som professionel oversætter: sæt kunderne og slutbrugerne først, byg på solid arbejdsmoral og vær pålidelig og fleksibel.
World Translation er en fair og loyal arbejdsgiver, så det er nemt at bevare den høje motivation og at gøre en ekstraordinær indsats.”
Laura
Finsk oversætter i vores netværk siden 2009
“Jeg har arbejdet sammen med World Translation siden 2007. Det, som jeg især sætter pris på, er den gensidige respekt og det ligeværdige samarbejde. I modsætning til andre oversættelsesbureauer, hvor der kan være konstant udskiftning på medarbejderfronten, kan man hos World Translation opbygge et tillidsfuldt samarbejde, som kan vare i mange år.
World Translation sender mig regelmæssigt projekter fra forskellige fagområder. Det betyder meget for mig, at emnerne varierer.”
Heinrich
Tysk oversætter i vores netværk siden 2007
Jovist, disse fænomenale sprogspecialister repræsenterer nogle af vores største og hyppigste målsprog.
Men vi jonglerer med mange flere!
+75 målsprog og +250 sprogkombinationer.
Tjek, om dine sprog er repræsenteret på denne liste: