Sådan kommunikerer du til de nordiske markeder

Tager din kommunikationsstrategi højde for, at de nordiske lande har forskellige sproglige mønstre? Nogle vil måske antage, at professionel kommunikation til Norden kan skæres over en kam, men virkeligheden er en helt anden. Der er flere områder, hvor du bør være ekstra opmærksom, når du vælger at kommunikere til de nordiske markeder.

Norden som mål for din kommunikation

Norden bliver somme tider forvekslet med Skandinavien, så for en god ordens skyld kommer her en definition: ”Norden er en fællesbetegnelse for Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Ålandsøerne.” 

Med et samlet indbyggertal på over 27 millioner mennesker udgør Norden et stort og spændende marked, men identisk kommunikation i alle de nordiske lande vil sjældent være en succes. Selvom sprogene minder om hinanden på visse områder, er de lingvistiske tendenser vidt forskellige, og derfor er det vigtigt at tilpasse sin kommunikation til det specifikke land.

Sproglige mønstre

De nordiske lande har hver især nogle generelle sproglige mønstre, som medvirker til at forme den foretrukne måde at kommunikere på. Eksempelvis ønsker nordmændene at være så direkte som muligt, mens finnerne lægger stor vægt på social relevans, og danskerne er tilbøjelige til at foretrække bekvemmelighed. Disse mønstre bør du tage højde for i tekster, der henvender sig til de nordiske markeder.

Her får du 5 råd til, hvordan du bedst kommunikerer til de nordiske markeder.

#1 Anse de nordiske lande som individuelle markeder

Hvert land i Norden udgør sit eget marked, som endvidere har sin egen målgruppe. Derfor er det vigtigt at specificere ens kommunikation til det gældende område og sprog.

Lokalisering handler om at tilpasse sin tekst med henblik på at imødekomme et andet markeds kultur, sprog og stil. Dog skal det overordnede formål med materialet stadig formidle den tilsigtede betydning. Husk derfor, at lokaliseringen skal være på linje med virksomhedens sproglige styleguide.

Brug for råd til at etablere en styleguide? Se vores guide her.

#2 Benyt en passende tiltale og starthilsen på skrift

Hvis du skal adressere din målgruppe direkte, er det vigtigt at overveje, hvor formel din kommunikation skal virke. De traditionelle tiltaleformer ”hr.” og ”fru” forekommer oftest i breve fra offentlige instanser og opfattes almindeligvis som formelle. Derfor er der i de nordiske lande en generel tendens til, at virksomheder henvender sig til kunder ved brug af fornavn eller fornavn og efternavn. I de fleste tilfælde vil hverken navn eller titel dog være nødvendige.

Endvidere bør du vurdere, hvilken hilsen der er bedst egnet til den specifikke kommunikation. I det danske sprog finder vi to generelle starthilsner: ”Kære” efterfulgt af navnet på modtager anvendes ofte i formelle samt meget personlige sammenhænge, hvorimod et simpelt ”hej” er mere udbredt og opfattes som en neutral tone.

Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig som afsender i skriftlig kommunikation? Generelt vil de nordiske sprog benytte det personlige pronomen ”vi” i stedet for ”jeg” for at etablere en professionel relation mellem afsender og modtager, hvilket dog ikke virker overdrevet formelt. 

#3 Husk at ”less is more” i Norden

Du har måske set amerikanske reklamer, hvor speakeren giver udtryk for, hvor fantastisk et givent produkt er. Glem alt om den slags, når du skal kommunikere til Norden!

Kulturen i de nordiske lande er nemlig langt mere accepterende overfor en beskeden tilgang − selvom det kan virke udtryksløst, er det altså en god ide at droppe nogle af de prangende superlativer og i stedet ytre dig kort og klart. 

#4 Forstå nordisk høflighed

Er vi uhøflige i Norden? Myten herom bør aflives, da det blot handler om, at vi ikke benytter sproget til at udvise høflighed på samme måde, som det er tilfældet på eksempelvis engelsk. Men det betyder ikke, at vi i Norden er uhøflige. Vi har vores egne måder at konstruere høflighed på skrift på.

Derfor bør du være opmærksom på, at oversættelser til de nordiske sprog ofte vil ekskludere diverse høfligheder, som i kulturerne vil virke overflødige. 

Eksempler på høflige konstruktioner i de nordiske sprog:

Det norske ord ”vennligst” kan anvendes til at tilføje et niveau af høflighed til en sætning, men eftersom nordmændene er begejstrede for kort og direkte kommunikation, er der fare for, at det opfattes som overdrevet formelt.

På svensk er høflighed helt simpelt. ”Tack” som afsluttende bemærkning i en sætning er ofte tilstrækkeligt for at etablere en venlig og civiliseret tone.

Den største grund til, at Norden opfattes som uhøflig, er manglen på et ord, der kan ligestilles med det engelske ”please”. 

#5 Vær inkluderende i dit sprogbrug

Ved kønsneutralt og ikkediskriminerende sprogbrug undgår du, at din tekst opfattes som stødende. Derfor bør du altid tænke over dit sprogvalg i skreven kommunikation.

Interessen for og brugen af kønsneutrale pronominer er igennem årene blevet mere udbredt, da de omfavner alle individer. Det danske sprognævn anbefaler, at man anvender ”de” eller ”hen” til kønsneutral omtale af personer. Ordet ”hen” blev i 2015 officielt optaget i den svenske ordbog, og pronomenet anvendes også i Norge.

Det er ikke blot ved brug af pronominer, du bør være opmærksom på de nordiske sprogs tendenser. Også stillingsbetegnelser bør holdes kønsneutrale såsom ”politibetjent” i stedet for ”politimand” på dansk.

Har du brug for hjælp til at komme i gang med kommunikation til de nordiske markeder?
Vores oversættere er trænede i lokalisering og oversætter til deres modersmål, så resultaterne omfavner de sproglige og kulturelle finesser, der er kendetegnende for det specifikke sprog.