Forestil dig dette:

Du klarer selv mindre oversættelsesopgaver i stedet for at sende dem ud af huset.

Og du havde en rigtig god vending i den pressemeddelelse/user guide/salgsbrochure/[indsæt selv relevant teksttype], som du skrev for 3-4 måneder siden. Den vil du gerne bruge igen nu.

Men kan du huske præcis, hvilken fil det var dengang, og hvor den ligger gemt?

Måske ikke.

Måske skriver du endda ofte tekster, som helst skal ligne hinanden. Det kan være i forhold til dine fagtermer, dine produktnavne eller din tone of voice.

For at arbejde effektivt og formulere dig ensartet over tid skal du derfor gerne genbruge så meget som muligt fra tidligere tekster.

Ovenstående kan du gøre ret manuelt. Men der skal ikke mange tekster og filer til, før det bliver noget rod. Men du vil altså meget gerne stadig selv klare dine oversættelser.

Hvis det er tilfældet, så er Translation-løsningen i World Translations Language Portal en fantastisk løsning for dig!

Løsningen giver dig nemlig muligheden for at arbejde i et professionelt oversættelsesværktøj (CAT-tool), som er designet netop til oversættelsesprojekter. Du kan arbejde, som en professionel oversætter ville gøre, f.eks. med en translation memory (TM).

En TM er en database med alle dine oversættelser i den relevante sprogkombination. Denne database fungerer som et opslagsværk, når du arbejder på et nyt oversættelsesprojekt. Dit CAT-tool sammenligner automatisk hver enkelt sætning med alle dine tidligere oversatte sætninger for at se, om der er et match.

Hvis ja, kan du vælge at overtage det. Og eventuelt foretage små justeringer, hvis du føler, at det er nødvendigt. Sådan arbejder du effektivt og konsekvent med din oversættelse og slipper for at “starte forfra” efter hvert punktum.

Kig ind i maskineriet

Træk på resultaterne fra dine professionelle oversættelser

Måske oplever du af og til flaskehalse, så du ikke kan nå det hele selv. I sådanne tilfælde er det smart at kunne trække på et stort netværk af professionelle oversættere som hos World Translation.

Hvis du bruger Language Portals Translation-løsning, vil du altid kunne trække på resultaterne fra de professionelle oversættelser i dine egne projekter. Ligesom de professionelle oversættere kan genbruge resultaterne fra dine oversættelser.

Så er vi tilbage ved det med effektivitet og ensartethed over tid.

Gør dit produkt forståeligt
for hele verden