Professionelle og gennemtestede oversættelser har deres klare berettigelse – det håber vi i hvert fald, at du er enig i. Det er nemlig vores klare overbevisning hos World Translation.

Men nogle gange skal det gå ekstra hurtigt:

  • Når du skal forholde dig til indholdet i en længere rapport.
  • Når du skal kunne forstå en tekst i grove træk og straks kunne arbejde videre ud fra det.

Og nogle gange kommer det ikke nødvendigvis an på 100 % korrekthed og topkvalitet:

  • Når du modtager en mail, som du skal kunne gengive budskabet af nu og her.
  • Når du skal have et overblik over en meget stor tekstmængde og kunne tage stilling til, hvilke dele du har brug for professionelle oversættelser af, og hvilke der ikke er relevante.

Men samtidig er det vigtigt for dig og din organisation, at oversættelsen så vidt muligt indeholder virksomhedens godkendte fagbegreber og matcher jeres øvrige oversatte materiale.

Med InstantTranslate, Language Portals Machine Translation-løsning, får du netop den bonus, da din virksomheds TM er tilkoblet. Så meget indhold som muligt oversættes dermed i første omgang med matches fra jeres TM. Kun de passager, som ikke allerede forefindes i TM’en, bliver maskinoversat.

Kig ind i maskineriet

Sikker, effektiv og kundespecifik maskinoversættelse

Åbne og frit tilgængelige maskinoversættelsesløsninger som f.eks. Google Translate kan bruges til meget. Du skal dog være opmærksom på, at sådanne løsninger netop er åbne. Hvis indholdet i din tekst er fortroligt eller følsomt, skal du være varsom med at anvende sådanne åbne maskiner.

Language Portals Machine Translation-løsning, InstantTranslate, er derimod baseret på et langt mere sikkert system, hvor der er større kontrol over, hvor din data ender henne.

En anden klar fordel ved InstantTranslate er, at du har muligheden for at trække på resultater fra dine translation memories (TM’er) og evt. din terminologidatabase i samme ombæring. Når du oversætter en tekst i InstantTranslate, vil du således helt automatisk få genbrugt så meget som muligt fra dine tidligere oversættelser. Kun alt det indhold, som i denne sammenhæng er nyt, vil blive maskinoversat fra bunden.

Dermed er vi igen tilbage ved det med effektivitet og ensartethed over tid, som du også kan læse mere om under Language Portals Translation-løsning.

InstantTranslate er også en oplagt løsning for dig, der ofte har brug for at få indsigt i fremmedsprogede tekster, imens du er på farten. Rejser du f.eks. meget rundt i verden på kundebesøg? Eller deltager du på mange messer? I sådanne tilfælde kan du ofte få brug for en “nu og her”-forståelse af tekster.

Du har adgang til InstantTranslate overalt – det kræver kun internetadgang. Du logger på via en browser og kan hurtigt selv køre en tekst igennem maskinen. Sikkert, effektivt og med genbrug fra alle dine tidligere oversættelsesopgaver hos World Translation.

Gør dit produkt forståeligt
for hele verden