Professionelle oversættelser til virksomheder
Gør dine produkter og ydelser forståelige for hele verden.
Med hjælp fra håndplukkede og kvalificerede modersmålsoversættere med branchekendskab.
Typer af oversættelse hos os
Teknisk oversættelse
Tilbage til rødderne: Det hele startede med oversættelse af tekniske tekster. Håndbøger, manualer, vejledninger, produktbeskrivelser og meget mere. Og det laver vi stadig dagligt – for globale koncerner og nicheorienterede SMV’er.
International SEO & SEA
Få bedre resultater og højere ranking i søgemaskinerne med international søgemaskineoptimering (SEO) og søgemaskineannoncering (SEA). Med modersmålseksperter ved hånden skræddersyr vi dine tekster, så de matcher søgeadfærd og keywords hos dine målgrupper.
Marketingmateriale
Dine marketingtiltag skal nå din målgruppe på bedste vis. Det gør de bedst på målgruppens eget sprog. Det tager vi os af. Vi kan i øvrigt oversætte hele din palet af marketingtekster. Også dine produktblade, blogartikler, Google Ads-annoncetekster og meget mere.
E-learning
Opkvalificering og uddannelse er et vilkår for udvikling og vækst. Vis dine medarbejdere worldwide, at du mener det alvorligt, med ordentlige oversættelser af jeres interne e-training-tekster. Eller gør dine e-learning-produkter tilgængelige på helt nye markeder.
Websites
Træk på vores årelange erfaring med oversættelse af hjemmesider. Vi har fundet midlerne og vejen til at arbejde så effektivt som muligt med dine onlinetekster. XML har især etableret sig som et optimalt format til maksimal fleksibilitet.
E-commerce
Åbn din webshop for internationale kunder! Der er et hav af potentielle købere derude, som bare gerne vil kunne shoppe på deres eget sprog. Med en webshop med flere sproglag kommer du dine potentielle kunder i møde på bedste måde.
Software
Vi gør software forståeligt – i hvert fald hvad teksterne angår.
Lad dit software række ud til dine brugere i hele verden
på deres foretrukne sprog.
Juridiske tekster
Ved juridiske tekster er korrekte oversættelser og nøjagtig terminologi alfa og omega. Vores dygtige modersmålsoversættere oversætter kontrakter, fuldmagter, handelsbetingelser, vedtægter og mere.

Fra A til Å:
Sådan forløber et oversættelsesprojekt
Forløbet af et oversættelsesprojekt starter og slutter hos dig.
Men derimellem tager vi os af et par trin.
Når du har sendt os din forespørgsel, går vi i gang med forberedelsen af projektet og filerne.
Dine filer til oversættelse bliver først teknisk forberedt til vores værktøjer.
Det gør det muligt for os at give dig et præcist tilbud.
Når du har bekræftet tilbuddet, går vi straks i gang med selve oversættelsen.
Til hvert enkelt projekt vælger vi den oversætter, der er bedst egnet til opgaven.
Når selve oversættelsen er færdig, vil vores sproguddannede projektledere foretage en revision og kvalitetskontrol af oversættelsen.
Hvis du ønsker det, modtager du de oversatte filer til internt review hos jeres virksomhed.
Hvis filerne også kræver layoutredigering, vil vores layouteksperter tage sig af dette, før vi udfører en sidste slutkontrol og derefter kan levere de oversatte filer til dig.
Professionelle oversættelser styrker din position
Professionelle oversættelser af højeste kvalitet understøtter din troværdighed. Hvis du vil erobre internationale markeder, skal din kommunikation være fejlfri. Det kan du opnå med hjælp fra professionelle oversættere, der både har de rette sprogkundskaber og den nødvendige faglige knowhow. Og den nemmeste måde at finde disse oversættere på er at have et professionelt oversættelsesbureau ved din side, som kender oversættelsesbranchen godt og har det nødvendige team og netværk.
Stærke ydelser til alle behov
Fleksibilitet, kvalitet og præcision er vores pejlemærker. Vi arbejder tæt sammen med eksperterne fra din egen virksomhed, så vi kan levere de oversættelser, der passer til jeres virksomheds specifikke fagområde.
Oversættelsesbureau med modersmålsoversættere, der matcher din faglighed
Et globalt netværk af freelanceoversættere har en kæmpestor fordel: Vi har sprogeksperter til mange forskellige industrier og brancher. Mange af vores oversættere er især eksperter inden for transport & logistik, maskinproduktion, software og e-commerce er iblandt.
Vi klarer alle sprog
P.t. laver vi oversættelser til +75 målsprog – i +250 sprogkombinationer. Vi udvider hele tiden vores netværk af sprogeksperter, så vi tilføjer løbende flere sprog og sprogkombinationer til puljen.
+75 målsprog og
+250 sprogkombinationer
Fordele hos World Translation:
dit overblik
Certificering
Takket være vores to ISO-certificeringer (ISO 17100 og ISO 9000) er vi din garanti for kvalitetsoversættelser. Som certificeret oversættelsesbureau skal vi leve op til høje kvalitetsstandarder. De højeste er dog vores egne forventninger til os selv.
One-stop-shop for oversættelser og sprogydelser
Du behøver ikke at huske utallige kontakter til en masse forskellige eksterne kontorer. Vi er din one-stop-shop for alle dine oversættelses- og sprogbehov. Uanset hvilken sprogkombination, og om du har brug for layout, dubbing eller SEO-support, hjælper vi (og vores partnere) dig gerne. Og alt, du skal gøre, er at huske navn og e-mail på din projektleder hos os.
Sprogligt uddannede projektledere
Vores projektledere er de dedikerede koordinatorer, der følger dit projekt fra start til slut. De tager sig også af kvalitetskontrollen af dine oversættelser. Derfor har de brug for fremragende sprogfærdigheder og en solid, generel sprogforståelse. Af den grund er alle vores projektledere sprogligt uddannede.
Netværk med hundredvis af professionelle oversættere
Uanset hvilken sprogkombination du har brug for, kan vi hjælpe. Vi har et stort netværk af oversættere, der alle oversætter til deres respektive modersmål. De har forskellige ekspertiseområder, og netværket bliver hele tiden udvidet.
Oversættelseshukommelse
Vi bruger en oversættelseshukommelse i alle oversættelsesprojekter. En oversættelseshukommelse (TM) er en kundespecifik database, hvor alle dine oversatte tekster er gemt. Med en oversættelseshukommelse er det derfor muligt at genbruge sætninger eller afsnit, der allerede er blevet oversat, hvis lignende tekstafsnit skal oversættes i et nyt projekt.
“Fit for purpose”
Hos os behøver du ikke at passe ind i en bestemt kasse. Vi tilpasser os dine behov og tilbyder dig en skræddersyet løsning. Det er det, vi kalder “fit for purpose”.
Flere ydelser
Maskinoversættelse
Perfekte tekster er vigtige. Men nogle gange er det endnu vigtigere at komme hurtigt i mål.
Korrektur
Med professionel korrekturlæsning giver vi dine tekster den nødvendige finish. For det er de små detaljer, der overbeviser dine kunder.
Terminologi
Vær tro mod din stil. Med en terminologidatabase kan vi sammen holde styr på dine virksomhedsspecifikke termer.
Layout
På vores oversættelsesbureau klarer vi gerne layoutarbejdet med dine filer og leverer dig trykklare oversættelser tilbage med det korrekte layout.
Stærke samarbejder
Med Language Portal ligger
sprogmagten i dine hænder
Kender du vores Language Portal? Den intuitive platform giver dig adgang til alle de professionelle oversættelsesfunktioner, du har brug for, når du vil oversætte, kontrollere, bearbejde og optimere dine virksomhedstekster selv. Og hvis du skulle få brug for hjælp, sidder vi selvfølgelig klar.

Translation
Lav dine egne oversættelser med professionelle hjælpemidler.
Review
Kontrollér og justér vores oversættelser fra dit eget skrivebord.
InstantTranslate
Hurtig og ukompliceret maskinoversættelse med egen translation memory med få klik.
Terminology
Find begreber og fagtermer i jeres virksomhedsspecifikke ordbog – tilgængelig overalt.
Hvorfor er Language Portal smart?
Opret og optimér dine oversættelser selv
Træk på erfarne eksperter – anytime
Lad maskinen gøre arbejdet, når det skal gå hurtigt
Beskyt tekster og begreber mod at havne i forkerte hænder
Vidste du?
Vi oversætter kun tekstdele, der har ændret sig i forhold til dine tidligere oversættelser hos os..
Sådan sparer du flere og flere penge på den lange bane!
Har du brug for at vende noget med os?
Book et online-møde med en af vores eksperter – du vælger hvilken – når det passer dig.
Du spørger – vi svarer
